DNMH news top.jpg

DNMH AGENCY

Den 1. december 2022 åbner Det Nordjyske Mediehus' nye in-house bureau under navnet DNMH Agency. Det er ZUPA ZITE-koncernen, der står for etableringen og den daglige drift af DNMH Agency. Det nye bureau skal fungere som et stærkt kompetencecenter, der kan tilbyde endnu bedre kundeoplevelser, service og kreative produkter til kunderne hos Det Nordjyske Mediehus. DNMH Agency understøtter dermed Det Nordjyske Mediehus' ambition om at blive en endnu stærkere og mere kreativ spiller i det nordjyske.   

 

Det Nordjyske Mediehus er i rivende udvikling, og med det nye DNMH Agency bliver der for alvor skruet op for de kreative ambitioner i det nordjyske. 

 

”Vi skal styrke vores digitale tilbud og vores evne til at markedsføre nordjyske virksomheder yderligere. Det stiller større krav til vores kreativer, dialogen med kunderne og evnen til at levere formater på flere platforme end tidligere,” siger Martin Sander, Kommerciel direktør/CCO i Det Nordjyske Mediehus, og fortsætter: ”Det behov for videreudvikling har vi valgt at løse sammen med nogen, som har endnu stærkere kompetencer og erfaringer på området. Derfor er aftalen med ZUPA ZITE omkring etableringen af DNMH Agency en optimal løsning, hvor vi fastholder alle de erfaringer og den knowhow, vi har opbygget, og får tilført nødvendig indsigt og kompetence fra vores nye samarbejdspartnere.” 

ZUPA ZITE, der står bag DNMH Agency, overtager 20 medarbejdere hos Det Nordjyske Mediehus inden for kreativt, grafisk arbejde og erhvervskundesupport. Det nye bureau skal varetage driften og udviklingen af bureauopgaver for Det Nordjyske Mediehus og deres kunder. Målet er at professionalisere denne opgave i endnu højere grad og dermed understøtte Det Nordjyske Mediehus’ videre udvikling. 

 

”Med DNMH Agency tager Det Nordjyske Mediehus endnu et skridt i retning mod at udvikle endnu stærkere kreative produkter til deres kunder og sig selv,” siger Peer Brændholt, CEO, ZUPA ZITE, og tilføjer: ”Vi overtager 20 medarbejdere og supplerer selv med eksperter, processer og tools. Ved at bygge videre på de dygtige medarbejdere fra Det Nordjyske Mediehus bibeholder vi væsentlig viden om regionen Nordjylland og Det Nordjyske Mediehus’ kunder. Men samtidig får vi mulighed for at udvikle setup’et, så vi bliver den kreative eksekveringsmuskel helt tæt på forretningen og de øvrige marketingfunktioner, som Det Nordjyske Mediehus får brug for ved deres fremtidige produkt- og marketingudvikling”. 

 

Et on-site bureau direkte hos Det Nordjyske Mediehus  

DNMH Agency er ikke et helt almindeligt in-house bureau. Det er nemlig et såkaldt on-site bureau, som er ejet og drevet af ZUPA ZITE-koncernen, der har specialiseret sig i at etablere og drive denne type in-house bureauer hos danske virksomheder. ZUPA ZITE-koncernen driver blandt andet in-house bureauer hos Norlys, pumpegiganten Grundfos, energimåler-virksomheden Kamstrup og NCG, der står for markedsføringen af Hyundai, Jaguar og Land Rover i Danmark, Sverige og Norge. 

 

Det særlige ved DNMH Agency er, at det i bund og grund er et in-house reklamebureau, der er placeret på Det Nordjyske Mediehus’ lokation med tæt relation og tilknytning til virksomheden og dens kunder i det nordjyske. Samarbejdet med ZUPA ZITE betyder, at Det Nordjyske Mediehus får adgang til processer, systemer og viden om, hvordan man driver og udvikler et bureau, samtidig med, at de stadig er helt tæt på virksomheden. 

 

”Vi oplever stigende krav fra erhvervskunderne, og derfor skal vores konkurrenceevne mod nuværende og fremtidige kunder understøttes af et endnu stærkere kompetencecenter inden for det grafiske område og erhverskundesupport, som kan skabe effektive kundeprocessor, der både involverer og evaluerer kundeoplevelsen løbende,” siger Jeppe Kristensen, Salgsdirektør, Det Nordjyske Mediehus, og uddyber: 

 

”Vores klare mål er at kunne rådgive erhvervskunderne strategisk om budskaber og performance på tværs af nuværende og kommende platforme. Jeg er sikker på, at ZUPA ZITE er det helt rigtige match for både kunder og medarbejdere, når vi skal indfri den ambition.” 

 

Om Det Nordjyske Mediehus 

Det Nordjyske Mediehus står bag nyhedsbrandet NORDJYSKE med avis, e-avis, web og radio, radiokanalen ANR, de lokale nyhedsmedier LigeHer.nu og Aalborg:nu samt 21 lokalaviser, der tilsammen dækker næsten hele Nordjylland. Via sine mange digitale medier, aviser og radiokanaler er den fondsejede virksomhed i kontakt med 525.000 læsere og lyttere hver uge, heraf 416.000 i Nordjylland. Derudover er Nordiske Medier også en del af huset som Nordens største aktør på BtB-mediemarkedet med 54 nichemedier. Det gør huset til en af Nordjyllands største arbejdspladser med 560 fastansatte og 1.300 omdelere i distributionen. 

 

For mere information kontakt Martin Sander, CCO, Det Nordjyske Mediehus, telefon 2028 3057 

 

 

Om ZUPA ZITE 

ZUPA ZITE analyserer, designer, implementerer og driver in-house bureauer. ZUPA ZITE er en del af SPRING Family som også består af reklamebureauet ZUPA og marketing-produktionsbureauet SPRING Production, og tilsammen udgør de et af Danmarks største bureauer med kontorer i Aarhus, København, 

Odense, Oslo, Malmø, Manchester, Gdansk og Ho Chi Minh City i Vietnam. SPRING Family har mere end 490 medarbejdere. 

 

For mere information kontakt Peer Brændholt, CEO, ZUPA ZITE, telefon 6128 5500